Læsestof og Nostalgi

Valgte SAAB for sikkerhedens skyld

thyregod biler kører

Blev SAAB forhandler med omhu

Mens Erik Thyregod arbejdede som autoopretter, fik han stor respekt for SAAB. De var de sværeste at rette ud - så de måtte også være de bedste at sidde i, hvis uheldet var ude. -Jeg har selv prøvet at køre galt to gange, så det lå mig nært at tænke på sikkerheden, da jeg valgte at satse på SAAB, fortæller Erik Thyregod. Omvendt var SAAB's begejstring for at få en forhandler i Brædstrup til at overse, da den første kontakt blev lavet. -Jeg tog kontakt til SAAB, men distriktschefen synes ikke lige, at Brædstrup var noget. Men han var da blevet så nysgerrig, at jeg fik ham til at komme herover og kigge. Men selv efter besøget syntes han vist stadig, at Brædstrup kun var to plovfurer. Men på et tidspunkt kom der en ny mand ved roret hos SAAB, så Thyregod slog til igen. -Jeg fortalte, at vi var placeret et godt sted og at arbejdet med sikkerheden passede godt ind i vores måde at tænke og arbejde på. Og historien gentog sig. Næsten. SAAB manden lød ikke begejstret, men ville kigge forbi en søndag, og det gjorde han. -Vi snakkede sammen i halvanden time. Han sagde så, at han ville se mit regnskab. Efter et gennemsyn lød tilbagemeldingen: -Du får forhandlingen af SAAB, men på den betingelse, at du bygger en udstilling inden årets udgang. Det var i maj 1972.

Stabile kunder

I dag er Erik Thyregod en af Danmarks 28 SAAB-forhandlere. - Med forhandlingen af SAAB har jeg fået en stor stabil kundekreds. Forhandlingen gav et godt fundament for en levedygtig forretning, fortæller Erik Thyregod. Og SAAB kunder er trofaste kunder. - Vi har rigtig mange kunder, der er kommet her igennem mange år. Ja, hele den tid vi har forhandlet SAAB. En gang SAAB kunde altid SAAB kunde. - Vi oplever, at folk, der på et tidspunkt vælger at købe noget andet i stedet for SAAB, vender tilbage til SAAB, når de skifter bil igen.

Kører aldrig træt

SAAB appellerer til folk, der tænker meget over sikkerheden og kørerkomforten. At sætte sig ind i en SAAB er ligesom at tage en god frakke på. Og mange siger også, at de kan kører mange kilometer uden at blive trætte, lyder det fra Erik Thyregod. Og Erik Thyregod har gang på gang set eksempler på SAAB'er, der er blevet totalskadede, mens menneskerne har sluppet med forskrækkelsen. - Det er det, jeg kalder sikkerhed.

Seat-forhandler

For at kunne tilfredsstille en bredere kundekreds tog Erik Thyregod i 1985 også Seat-forhandlingen ind i huset. - Er det en bil i den størrelse, som kunden vil have, så supplerer den fint forhandlingen af SAAB, lyder forklaringen. Den billigste udgave af en SAAB koster 235.000 kroner, mens priserne for Seat begynder ved 117.900 og stopper ved 254.000 kroner. - Vi sælger cirka lige mange biler af hvert mærke. Og vi har også kunder, der både har en SAAB og en Seat, fortæller Erik Thyregod.

Taget fra Erik Thyregods jubilæumsavis "25 år med salg af SAAB" i 1997

Kunderne har tillid når de handler hos Erik Thyregod

thyregod biler kører

Tillid og tryghed er karaktertræk, der tiltaler kunderne

Man føler sig tryg ved at handle med ham. Så kort fortæller Grethe Nygaard om sin erfaring med at handle SAAB hos Erik Thyregod.

- Vi kendte Erik Thyregod som mekaniker og kunne forestille os, at han var en god forhandler. Hans væremåde er tillidsfuld og reel. Ordene er Grethe Nygaards. Trofast kunde gennem alle 25 år. I 1972 købte hun sammen med sin mand en SAAB 96 V6. fire år senere erstattede de den med en SAAB 99, og den kører stadig upåklageligt.

Lidt af en ener

Samme toner lyder fra William Skov Bertelsen, direktør for virksomheden Presalit i Ry. - Hvis jeg skal sige det med et ord, så handler det om troværdighed. Det er kendetegnende for at handle bil med Erik Thyregod. - Man kan stole på, at det, der bliver sagt, det bliver holdt. Jeg syntes, Thyregod er lidt af en ener på den måde, uddyber William Skov Bertelsen For Grethe Nygaard er den personlige kontakt til de ansatte på værkstedet en stor fordel. Vi har brugt Thyregods værksted gennem alle årene. Ja selv om vi boede i Stilling, kørte vi altid til Brædstup, hvis bilen skulle til eftersyn eller reparation. For her kan man altid få en snak om, hvad der skal laves, fortæller Grethe Nygaard. - Når bilen skal synes, kører jeg den først på værkstedet her i Brædstrup. Så ved jeg, at der ikke er noget, der skal laves bagefter, og det sparer mig for en ekstra køretur til synshallen, forklarer Grethe Nygaard. Men hvorfor overhovedet vælge at køre i SAAB?

SAAB er tryghed

William Skov Bertelsen: - SAAB er solidt og stabilt. Når man kommer ind i bilen, giver den en følelse af tryghed. Man kan fornemme, at det hele er lavet færdigt. Og så får man aldrig nogle dårlige overraskelser med SAAB. Grethe Nygaard: - I dag kunne jeg slet ikke forstille mig at køre i andet end en SAAB. Det er en pæn bil med dejlige runde kanter. Jeg er tryg i den, og så starter den hver gang jeg drejer nøglen, lyder svaret fra Grethe Nygaard.

Taget fra Erik Thyregods jubilæumsavis "25 år med salg af SAAB" i 1997

Har fod på værkstedets mange muligheder

thyregod biler kører

Simon Jensen leder arbejdet for kollegaerne

For halvandet år siden smed 28-årige Simon Jensen kedeldragten og lagde dermed arbejdet som mekaniker hos SAAB i Brædstrup bag sig for at tage hul på sit nye arbejde som firmaets værkfører. Dermed har han den bedst tænkelige baggrund for sit arbejde. Som værkfører er det hans arbejde, at vurdere hvor lang tid reparationerne på bilerne tager.Det skal han dels bruge til at lave et prisoverslag til kunderne og dels til at lave arbejdslister til de ansatte på værkstedet. Og så skal han kende værkstedets muligheder til fingerspidserne. Det gælder også de komplicerede testmaskiner til bilerne.

Kender det hele

Og mulighederne er mange, ikke mindst når det gælder avanceret udstyr til at teste forskellige funktioner på bilerne. Skal bremserne testes, bruger værkstedet samme type testapparat, som synshallerne har. - Bremsetesten bruges hver gang en bil er til eftersyn, og når der skal laves bremsereparationer. Autoopretningen foregår ligeledes med helt nymodens teknik. Nemlig laserstråler. - Den test bruger vi på biler, der er skadede og blevet skæve. Man spænder bilen op i en jernramme og har nogle faste målepunkter, som man hænger linealer op i. Med laserstråler kan vi aflæse skævhederne og trække bilen i rette form igen. Den form for måling bruger vi også, når vi for eksempel skal svejse en ny front på. Vi kan faktisk slet ikke undvære maskinen til karroseriarbejdet, fortæller Simon Jensen.

Elteknik

Opdager man, at dækkene på bilen bliver slidt skævt, eller ligger bilen ikke rigtig på vejen, har værkstedet også det optimale udstyr til at måle styrertøjet, så det bliver justeret, og bilen kan genvinde sine køreegenskaber. En Testmaskine til SAAB, en til Seat og en universaltester, det ligger værkstedet inde med. Med en diagnosetester kan man teste elektronikken i bilen. Hvis der er en fejl i det elektroniske system, lagrer computeren fejlen. Hvis for eksempel en lampe har været tændt i bilen og bliver slukket igen, så kan man med apparatet aflæse, hvorfor den var tændt. Tidligere kunne man lytte og justere sig frem. Det er ikke nok i dag, hvor man helst skal være lidt af en el-teknikker for at magte elektronikken. Men der stopper kravene ikke. For Simon gælder det også om at kende kundernes behov godt, for det er individuelt, hvordan folk vil have lavet deres vogn. - Ofte kører jeg en tur i bilen sammen med kunden. På den måde kan jeg bedre sikre, at vi leder efter den fejl, som kunden peger på.

Uforudsigelige biler

- Min arbejdsdag begynder en halv til en hel time før de andre, hvor jeg laver arbejdsplaner. Men biler er uforudsigelige, så planerne holder sjældent stik. Man kan ikke altid vide, hvad et eftersyn medfører. Det kan vare mellem to og fem timer. Har man fået en skade på sin bil, som forsikringen skal betale, skal han gøre skaden op, inden forsikringsmanden kommer på besøg. Er der ris og ros afleveres det oftest hos værkføreren. Simon Jensen begyndte sin karriere hos Thyregod som fejedreng, og arbejdede sig frem til stillingen som værkfører. - Det kunne godt virke mærkeligt i starten at skulle give sine arbejdskammerater ordrer. Men det er ikke bare en lederstilling. Mit arbejde drejer sig meget om at samarbejde. og jeg er glad for arbejdet og udfordringerne.

Taget fra Erik Thyregods jubilæumsavis "25 år med salg af SAAB" i 1997

Konen bag kassen

thyregod biler kører

Jette Thyregod styrer regnskabet

I dag er Jette Thyregod fuldtidsansat hos sin mand. Hendes arbejde er at holde styr på alt papirarbejdet.

- Da børnene var små, gik jeg hovedsageligt derhjemme, men i dag arbejder jeg fuld tid på kontoret. Og det er på alle måder et stort spring fra den uddannelse, som Jette Thyregod har som defektrice. - Nogle gange har jeg da også savnet at have en bogholderuddannelse, men jeg er kommet efter det.

Ved sin side har hun normalt Berit Petersen, der på grund af barsel i et halvt års tid bliver afløst af Jette Larsen. Og de bliver hurtigt enige om, at papirarbejdet vokser og vokser.

- Det skyldes alt det, man får udefra af regler og love, og oplysninger, som man er forpligtiget til at oplyse til Danmarks Statistik. Desuden skal der holdes styr på regningerne, vognfakturer og løn til personalet. Til gengæld er arbejdet blevet lettere på et andet område. Benzintanken udenfor kontoret er blevet fuldautomatisk - man betaler med kort og sparer på den måde 25 øre på hver liter benzin, man tanker. Det er dejligt at undgå forstyrrelserne, og kunderne er også meget tilfredse med at bruge kort, fortæller Jette Thyregod. Selve bilerne og mekanikken har Jette Thyregod ikke den store interesse for. En bil skal bare køre. Det gør deres SAAB også. Og er der noget galt, så er hjælpen nær.

Taget fra Erik Thyregods jubilæumsavis "25 år med salg af SAAB" i 1997

Bremserne tager tiden

thyregod biler kører

Bilerne bliver bedre, så der bliver mindre arbejde på værkstedet

Motorarbejde har vi ikke rigtig noget af mere. De slides ikke op, for de er blevet alt for gode. Det er mekaniker Frits Larsens erfaring med 27 års arbejde som mekaniker hos Erik Thyregod. Bedre biler giver færre reparationer - I dag er det mest bremserne, vi har arbejde med. Og det kører bare på rutinen. Men der er dog mange andre funktioner på værkstedet. Testmaskiner, autoopretning og motorkontroller. - Vi er ikke specialiserede i et bestemt område, men kommer omkring alle arbejdsområder, forklarer Frits Larsen. Og mange gange foregår reparationen med kunden ved sin side, fordi mange kommer lang vejs fra. Ved alle reparationer gælder det om at respektere kundens holdning til bilen og dermed også, hvad der skal gøres ved den. - Nogle plejer den bedre end konen, for andre er det stik modsat. Det må man bare respektere, siger Frits Larsen.

Tonen er blevet blød

I dag har værkstedet ikke helt så mange lærlinge som tidligere - og uddannelsen har forandret sig. - Nu er de meget mere på skole. Det er sikkert godt nok, for så bliver uddannelsen ikke så ensartet. Som årene er gået, har tonen ændret sig meget på værkstedet. - Den er slet ikke så rå som i gamle dage. Da kunne man godt finde på at give lærlingen en lussing. Det kunne slet ikke gå i dag, fortæller Frits Larsen. Da Frits Larsen begyndte sit job, lød arbejdsugen på 47 timer. I dag er den ti timer kortere. - Så det er blevet mere stressende at arbejde på værkstedet, mener den garvede mekaniker.

Taget fra Erik Thyregods jubilæumsavis "25 år med salg af SAAB" i 1997

Mekanik og handel ligger i blodet

thyregod biler kører

Erik Thyregod started fra bunden og ejer i dag en driftig forretning

Som 11-12-årig begyndte Erik Thyregod at udnytte sin fingerfærdighed og talent for at handle. Dengang var det cykler, det drejede sig om. - Jeg har altid interesseret mig for mekanik, så jeg fik fat i en gammel cykel og gjorde den i stand og solgte den videre. Da jeg blev 14 år gjorde jeg min første knallert i stand. Den blev også solgt videre. Det gav bedre penge end at være bydreng. og så var grunden lagt. - Jeg kom i lære hos en landmekaniker i Rask Mølle. Der kom jeg til at lave alt. Dengang var det svært at få en læreplads, og inden jeg fandt en, arbejdede jeg hos andre mekanikere som arbejdsdreng. Det, jeg kunne sælge mig på, var at jeg havde lidt kendskab til faget - jeg kunne for eksempel svejse. Læretiden var både lærerig og alsidig. - Der kunne være dage hvor jeg skulle omkring en landmand på vej hjem fra arbejdet for at starte malkemaskinen, som blev drevet af en Benzinmotor. I november 1963 havde han sit svendebrev i hånden og så gjaldt det soldaterlivet. - Om aftenen og natten arbejdede jeg med autoopretning. Da tiden i kongens klæder var vel overstået, var det tid at søge arbejde som mekaniker. - Jeg havde ikke lyst til at komme et sted hen, hvor det var for stort, som for eksempel Århus. Jeg ville ikke bare være et nummer. Så jeg kørte lidt rundt i området og fik et job hos en mekaniker i Brædstrup, hvor jeg var et lille år. Og så havde jeg lyst til at starte noget for mig selv. På det tidspunkt boede Erik Thyregod hos sine forældre i Træden, og hos naboen lejede han en kostald og lade, som han så indrettede til værksted. Fire måneder senere fik han besked om at det skulle sælges og atter gik turen for at finde et passende sted til et værksted. - I Østergade i Brædstrup fandt jeg et lille nedlagt autoværksted, hvor jeg indrettede mig. Det gik godt, og jeg havde mange flere kunder end i Træden.

Brugte biler

I Mellemtiden var Erik Thyregod begyndt at opkøbe brugte biler i københavn, gøre dem i stand og sælge dem videre. - Jeg kunne se på priserne at det var bedre at købe østpå. Den første gang jeg tog til København i 1965, havde vi aftalt, at jeg skulle stå med en avis under armen, når jeg kom ind med båden, for at sælgeren kunne kende mig. Salget af brugte biler var hovedbeskæftigelsen sammen med reparationer af tankbilerne på Åstruplund Mejeri. Arbejdet med tankbilerne krævede en mekaniker, der var klar til at arbejde om aftenen. Og det var Erik Thyregod. Ud over handlen med brugte biler og vedligeholdelse af tankbiler var der kunder og bilreparationer at tage sig af.

Uheld i starten

I 1967 var der arbejde nok til, at Erik Thyregod kunne ansætte sin første arbejdsdreng, som siden fik en læreplads. Inden året var omme havde han også ansat to svende. året efter købte Erik Thyregod de lokaler på Nygade, hvor han stadig har til huse - dog nu i en udvidet udgave af de oprindelige lokaler. 255.000 kroner var prisen, og mange rystede på hovedet af den unge selvstændige mekaniker. Det blev ikke bedre, da det hele væltede om kuld - hvilket lagde 100.000 oven i prisen. - Morgenen efter at det hele var faldet sammen, stod bankmanden på pladsen for at høre, hvad der nu skulle ske. Jeg svarede, at vi måtte videre. og sådan blev det. Da Thyregod begyndte, havde han ingen penge, men til gengæld kautionister, der stolede på ham. Og virksomheden arbejdede sig stille op. Han blev SAAB forhandler, og siden er kommet den ene udvidelse af lokaler efter den anden. I 1978 blev værkstedet udvidet med frokostrum og bad. I 1987 var Thyregod blevet så træt af at vise sine mange flotte biler frem til kunderne udenfor i alt slags vejr. Ikke mindst om vinteren, hvor sneen skulle skrabes væk, før varen kunne vises frem. Derfor byggede han en stor flot udstillingshal med plads til omkring 25 biler. I dag beskæftiger virksomheden 16 mennesker. Erik Thyregod har forlængst smidt mekanikertøjet og bruger i dag det meste af sin tid på skrivebordsarbejde.

Taget fra Erik Thyregods jubilæumsavis "25 år med salg af SAAB" i 1997

Blandt landets fineste samlerklenodier

thyregod biler kører

Den sølvgrå SAAB 96'er er et klenodie for samlere

Har man været en tur i udstillingen hos Erik Thyregod, har man også været henne at kigge på hans smukke sølvgrå SAAB 96'er fra 1963.

For Samlere ville den være guld værd, men den er ikke til salg. - Jeg fik den i bytte i en bilhandel i 1975. Så gik jeg og kiggede noget på den, fortæller Erik Thyregod. Et grundigt tjek viste, at bilen, der er produceret i 1963, var velbevaret i de ædlere dele. Skærmene var rustede, men i skroget var der kun en lille smule rust. - Så jeg besluttede, at den skulle bevares, for den repræsenterer meget af det, som SAAB står for. Den er smukt formet - og formen mindsker samtidig luftmodstanden. Tagrammerne er lavet i flyprofilstål. Det er så stærkt, at taget virker som en styrthjelm. For også dengang var sikkerhed og kørekomfort i højsædet. Og med sin store viden fra flyindustrien, var SAAB sikkerhedsmæssigt og teknisk allerede dengang forud for sin tid. Der var ikke tid at tage fat på en grundig renovering med det samme, så bilen blev lånt ud i et par år. Og så gik han igang. - Bilen blev totalt skilt ad - den stod i kasser og poser. En del af det blev mærket, så det var til at finde frem igen. Alt det, der var af stål på den, blev sandblæst, så den blev ren helt ind til den rå plade. Derfra blev bilen bygget gradvist op igen - ikke noget med at hoppe over, hvor gærdet var lavest. - Enten skal man lave det rigtigt, eller også skal man lade være, lyder Erik Thyregods filosofi.

Special lavet

Gennem andre forhandlere af SAAB fik Thyregod samlet flest mulige originale reservedele til bilen. Nogle ting kunne ikke fås længere, så de er blevet specialfremstillet med håndværktøj. - Ind i mellem kunne man da godt tænke, at den aldrig blev færdig. Men som regel var det sjovt at arbejde med bilen. En stor beslutning blev taget, da den skulle lakeres igen. Originalfarven var en skarp lys blå. Køkkenblå. - Men Jeg kunne ikke bære, at den skulle have den farve igen. Sølv er tidløst, så det valgte jeg istedet. Selv om det bestemt ikke er velset i samlerkredse, fortæller Erik Thyregod. Men han er glad for farvevalget. SAAB-samlere kigger af og til forbi, for den er en af landet fineste. Selv glæder han sig ikke mindst ved tanken om hvor flot bilen er inde under lakken. For det er det der tæller.

Aldrig ud i regn

- Jeg kører i den, når solen står højt, og det ikke ser ud til regn de næste par dage. Sådan plejer jeg at sige. Og sandt er det, at den aldrig kommer ud i regnvejr. Når den kommer ud vækker den med garanti opsigt. - Man skal ikke holde stille ret længe, før folk kommer hen og kigger på den, siger Erik Thyregod. Lige nu er han igang med at restaurere en grøn SAAB 96 V4 fra 1972. Det var den model, han først forhandlede. Men tiden til den slags arbejde er knap, så der går nok et års tid, før den er færdig.

Taget fra Erik Thyregods jubilæumsavis "25 år med salg af SAAB" i 1997

Åbningstider

Værksted:
mandag til torsdag:
 07.45 - 16.00
fredag:
 07.45 - 14.15

Kontor:
mandag til torsdag:
 07.30 - 16.30
fredag:
 07.30 - 14.30

Kontakt

Thyregod Biler

Nygade 2-14
8740 Brædstrup, DK
Se på kort